Yo tengo a bit of a crisis

Kunne det ikke ha været da bomb, hvis det her med at flytte til BitteBy i Jylland fra Islands Brygge var lykkedes, sådan 100% med det samme? Hvis det havde vist sig, at flytte på landet bekom mig vel (og det er helt med vilje at det her er en migmig deal, for de andre i husstanden har det udemærket). At lyset og luften og stilheden og pladsen var nøjagtig dét som jeg, uden at vide det, havde brug for. Born to do it, man. Man må jo satse, for man finder jo ikke ud af hvad man går glip af, ved blot at blive hvor man er.
Jeg har fundet ud af, at jeg virkelig godt kan lidt at økse rundt i haven og efterlade mig et blodigt spor af skamklippede planter og hæksakset hæk. Det er dejligt afslappende med sådan noget jord, selvom jeg ved jackshit om planter (og derfor har Christian med som min wingman: "jeg tror liiige jeg river de tidsler op dér, og hvis du putter de der nye staudeskud tilbage i jorden, så er det helt fint"). I mine øjne findes der ikke gode eller dårlige planter, kun dem jeg kan grave op med min fine blomstrede skovl (tak søster for dén afskedsgave (sammen med Turen går til Østjylland)), og så skidt med at vi mister noget besætning undervejs ("moar, hvor er den fine snegl henne?" "den er...løbet sin vej lille skat").

Og dét er jo en helt vild overraskelse; at jeg godt kan lidt at straffe havens natur på den civiliserede måde (med en kultivator blandt andet -jamen det er rigtigt! det er der faktisk noget der hedder. Se evt ude til højre; en rigtig fattigmands-rive hvis du spørger mig).

Det var lidt sammen følelses jeg forventede at få med hele Jyllands-eventyret, at hey det her er virkelig fedt og på en måde svaret på det der hvad-er-det-jeg-vil-med-mit-liv-spørgsmål som jeg har tumlet med siden jeg var rundt 17.
Men altså... er det for tidligt at dømme dødsbo over eventyret? For jeg har ikke følelsen af afklarethed som jeg måske håbede på. Jeg keder mig lige så meget som i København. Og så er det jo at der kommer en sniger; en tanke der bliver ved med at presse sig på: at det måske er vel meget at forvente at et sted kan give en følelse af meningmedlivet og at -gys- det rent faktisk er mig der er kedelig. Fuck.