Some girls are bigger than others..

I marts tog jeg sådan én:

(hvad sker der liiige m 1½ streg? -betyder det man lige skal give den gas en ekstra onsdag før ungen er i...skabet? og nej, det er ikke tizz på papiret, det er en uklædelig skygge; er faktisk rimelig ferm til at ramme (CV-material, anyone?)).

Og så er det jo gerne således at der i dén postomgang ikke var shiny happy people til kommende mor-til-to, men derimod:

(faktisk er titlen til dette billede White Trash Puking. Og sådan har man det faktisk lidt når man, som jeg, sidder i Bitteby i outlaw Jylle og kun har lyst til ostepops og desuden er knocked up af en pretty boy fra 10.)

 

Når man så er færdig med at klamre sig til kummen, så har man heldigvis plads til mere mad:            

         
binge, binge, binge. Knækbrød med den fede ost.. det eneste der tager kvalmen -indtil om 15 minutter hvor jeg bliver sulten igen.

Huha, endelig færdige med at ha kvalme, hvad skal vi så lave? bumbum

Man kan være så ufatteligt træt at man bliver depressiv. Så hvis nogen spørger, om jeg i de første 3 måneder var psyched over at skulle have sagnomspundne NR 2, kan jeg med helt rent hjerte svare: nej, nej for helvede!


Men menmen, i løbet af de sidste par måneder har jeg også opdaget, hvor ked af det jeg har været over at bo her. Jeg har frygtet at komme hjem fra arbejde; ud til dødsygt hus, hvor det eneste nabokontakt består af et ugentligt fejlsendt Århus Stiftstidende, og det sætter jo blot situationen i perspektiv, for fuck me sideways hvor er det en ringe avis.
I april skulle vi 6 wunderschöne dage til København, og afstanden satte hele situationen i perspektiv:
1) vi flytter ikke tilbage til København
2) men vi blive heller ikke boende
3) for vi flytter i:

   

med masser af

Eller også bare et helt almindeligt bofællesskab. Jeg trænger til at tilværelsen bliver mere blød og rar, og det tror jeg der er mulighed for de steder vi har kig på.

Så det er grundene til, at jeg har været fraværende i den sidste tid. Min hjerne har været kogt af spekulationer, og det har levnet meget lidt overskud til natur-sur. Men nu er tingene ved at falde på plads. Vi skal have et barn til november og vi flygter hurtigst muligt i ly hos de andre hippier. Har som forberedelse købt abonnement på Information og smækbukser til barnet. Om lidt binder jeg et stormønstret tørklæde om min vom og begynder at slå på tromme og hamre min stav rytmisk i det lerklinede gulv.

(og hey forresten; da vi fortalte barnet at hun skal være storesøster brød hun sammen i gråd med ordene jeg vil ikke være storebror, jeg vil se famfyn (fjernsyn) -ja, det sucks honey, men sådan spiller kinoklaveret. Men det er fanme slut efter denne her; hvis jeg ikke kan få børnepenge føder jeg ikke flere børn. Tag den magthavere som snart er behandlings-og-omsorgskrævende-af-ikke-eksisterende-generation. HA.HA.HA)